Specialforløb
Specialforløb
BLUME Support tilbyder målrettet terapeutisk indsats - i samarbejde med forsikringsselskaber og kommuner:
Omfattende international og dansk forskning dokumenterer, at både alvorligt syge patienter og deres nærmeste pårørende har en markant øget risiko for at udvikle klinisk angst, depression og PTSD. Det samme gør sig gældende for forældre til børn i mistrivsel eller med neuro-divergens (ADHD/Autisme m.fl.).
BLUME Support tilbyder i vores specialforløb en psykoterapeutisk intervention/behandlingsindsats rettet mod en konkret identificeret psykisk problemstilling eller belastningsreaktion. Indsatsen har til formål at forbedre klientens psykiske helbred, funktionsevne og trivsel gennem reduktion af symptomer og styrkelse af mestringsevnen.
Derudover skal indsatsen forebygge forværring af psykiske lidelser samt reducere risikoen for sygefravær, nedsat arbejdsevne og fortsatte belastningsreaktioner grundet livssituationen.
Der anvendes alene kvalitetssikret behandlernetværk og psykoterapeuten er medlem af Dansk Psykoterapeutforening (MPF) og har derudover relevant sundhedsfaglig baggrund/indsigt.
Klinisk psykoterapi og krisestøtte ved alvorlig sygdom
BLUME tilbyder Specialforløb baseret på en sygeplejefaglig og terapeutisk baggrund. Terapien har et klart sundhedsfagligt formål: At forebygge og lindre svære psykiske følgevirkninger såsom klinisk angst, depression og PTSD hos personer ramt af alvorlig eller livstruende fysisk og psykisk sygdom.
Gennem evidensbaseret psykoterapi, klinisk vejledning og introduktion af specifikke selvhjælpsværktøjer, arbejder vi målrettet på at stabilisere den psykiske sundhedstilstand og styrke klientens mestringsevne under alvorlige sygdomsforløb.
Psykoterapi og krisestøtte til pårørende
At være pårørende til en alvorlig eller livstruende syg person er en ekstrem psykisk belastning, der ofte udløser angst og depression. BLUME tilbyder specialiseret psykoterapi til pårørende med det sundhedsfaglige formål at forebygge, lindre og behandle specifikke psykiske reaktioner som klinisk angst, depression og øvrige belastningsreaktioner. Gennem terapeutisk behandling og selvhjælpsværktøjer, arbejder vi målrettet på at beskytte og retablere den pårørendes mentale sundhedstilstand.
Psykoterapi ved akutte livskriser, chok og traumer
Ved pludselige, dybe livskriser – såsom tabet af et spædbarn (dødfødsel), beskeden om et handicappet barn eller pludseligt dødsfald i den nærmeste familie – efterlades nervesystemet ofte i en choktilstand. BLUME tilbyder specialiseret psykoterapeutisk krisehjælp med det sundhedsfaglige formål at forebygge og lindre svære eftervirkninger som klinisk angst, depression og PTSD.
Psykoterapi og krisestøtte til forældre med børn i svær mistrivsel.
At navigere i langvarig skolevægring, mistrivsel og neurodivergens (som ADHD eller autisme) hos sit barn udgør en kronisk overbelastning for forældre. BLUME tilbyder specialiseret psykoterapi til forældre med det sundhedsfaglige formål at forebygge og behandle svære belastningsreaktioner, klinisk angst og depression som følge af livskrisen og "system-stress".
Gennem terapeutisk behandling og selvhjælpsværktøjer, arbejder vi målrettet på at beskytte forældrenes mentale sundhedstilstand og forebygge kliniske sygemeldinger.